New York, New York!

New York er bare en fed by! Vi var jo noget i sidste øjeblik med at beslutte os til at vi rent faktisk skulle et smut omkring New York, så vi endte med at bo lidt udenfor Manhattan, på en Super 8 i North Bergen på den anden side af Hudson Floden.. Det viste sig egentlig at være helt ok, for vi havde god plads, og kunne hver morgen gå ud til vejen og vinke den Yallah/Hispanic-express ind, som kørte lige forbi hotellet og ind til Times Square.. Så ku vi sidde dér i swingende spansk musik gennem Lincoln tunnelen og holde fast på hinanden og Ronja det bedste vi havde lært, for det var både byens billigste OG hurtigste bus!

Fik set en masse af byen, for endte med at gå hele vejen ned til Battery Park på sydspidsen af Manhattan den ene dag, og Central Park rundt den anden dag:

Vi nåede også ud og sejle en tur forbi frihedsgudinden og under Brooklyn Bridge.

Central Park var bare hyggelig i dejlig lunt solskinsvejr!

Lige nu er vi i Washington Dulles Airport, og venter på at skulle boarde om nogle timer.. Vi brugte dagen igår på at få organiseret vores bagage, og lad os bare sige det på den måde, at hvert et gram i den tilladte vægt var udnyttet! Kufferterne var stoppet til randen, og der var blevet pakket en ekstra håndbagage så vi kunne have det meste med hjem :-)
Så skulle man tro at der var nogenlunde styr på det, og indcheckning af bagagen gik også nogenlunde, og vi kom også igennem security uden mén (selvom vi måtte prøve et par gange, havde så travlt/så meget at holde styr på, at vi glemte alt om væske op af tasken/ computer ud af tasken og alt det andet man skal huske, hmm!). Men vi er altså lidt spændte på turen hjem, for Ronja har siden i søndags IKKE ville bruge sut.. Og hvad gør man så, når babyen er meget træt og ked af det? Alle metoder er prøvet af de sidste par dage, uden at koden er knækket, så nu må vi se hvor trætte vi er når vi lander i København imorgen, he! Nå, men hjem kommer vi vel (har endnu ikke hørt om nogen der er blevet sat af et fly pga skrigende baby..)

Vores rute på østkysten endte med at se sådan ud:

Mig og google maps er stadig ikke helt gode venner (og ja, der ER tale om en fejl 40, men hvordan gør man?!?), så forklaringen på bogstaverne måtte skrives ind manuelt herunder.. Vi har ikke overnattet alle stederne, og nogle af stederne overnattede vi flere gange:
A: Washington D.C.
B: Gettysburg, Pennsylvania
C: Lancaster, Pennsylvania
D: Newburgh, New York
E: Lake George, New York
F: Fort Ticonderoga, New York
G: Burlington, Vermont
H: Stowe, Vermont
I: Franconia, New Hampshire
J: Conway, New Hampshire
K: Portland, maine
L: Boston, Massachutes
M: Provincetown, Cape Cod, Massachutes
N: Hyannis, Cape Cod, Massachutes
O: West Warwick, Rhode Island
P: North Bergen, New Jersey
Q: Newark, Maryland
R: Washington Dulles Airport, D.C.

Vi har kørt lige over 2000 miles herovre, dvs. omkring 3300 kilometer..
Vi fandt ved et tilfælde et hæfte med kuponer til moteller og hoteller, så man uden reservation kunne få værelser til en rigtig god pris, hvis der var nogle ledige.. Vi sparede mange penge på den konto, og sov nogle helt ok steder! Bare et tip, hvis der er nogen der skal herover - tjek roomsaver.com (Ea og Anders?)

Alt i alt har vi haft en dejlig tur herovre! Det har været fantastisk at have så lang tid sammen all tre, og især dejligt at både Søren og jeg har kunne være sammen med Ronja hele dagen hver dag, og se de udvikling der er sket med hende mens vi har været væk: Hun er begyndt at få mad, triller uden besvær, sidder næsten selv, og er meget tæt på at kravle rigtigt..

Men vi er ved at være klar til at komme hjem i vante omgivelser efterhånden, og få noget ro på og ikke skulle ud hver dag.. For selvom vi godt kunne have taget nogle dage hvor vi ikke skulle lave noget, og vi også har haft dage hvor vi bare har gået en tur og taget den helt med ro, så er det bare ikke det samme som at være i sit eget hjem..
Bliver også rart at Ronja kan kravle rundtpå gulvet uden at vi skal tænke på (andres) støv og nussede gulvtæpper! Men forudser en del børnesikring af lejligheden derhjemme i løbet af de første dage, for da vi tog afsted var hun helt immobil, og dét har ændret sig nu :-) Er sikker på at Ronja nok hurtigt skal give os vink om hvor de kritiske steder er henne - hun er lynhurtig til at spotte ledninger og stikkontakter!

one-%-club

..er vi desværre med i. Der var nemlig ingen hvaler til os, da vi var på vandet idag fra Provincetown, Cape Cod. Og det sker så åbenbart kun på 1% af deres ture, kunne de fortælle. Øvøvøvøv - vi havde ventet med vores Whale Watching tur til Cape Cod fordi det skulle være et af de bedste steder, og hang ud på øen i 3 dage mens vi ventede på at regnen gik over og kulingen lagde sig... Der var endda blevet spottet en blåhval i sidste uge på samme tur, så vores forventninger var tårnhøje... Men nu har vi da istedet et tilgodebevis til en ny tur, næste gang vi kommer forbi Cape Cod :-) (så kan vi jo glæde os til det!)

Til gengæld fik vi set en masse af Cape Cod, og vi kunne godt lidt hvad vi så - utrolig mange gamle fyrtårne, flot natur (John F. Kennedy fik gennemført fredning af hele den yderste kyststrækning på Cape Cod i 1961) og hyggelige små byer..

Ronja får det hele med..

Vi fik boet 3 forskellige steder på øen, for hver dag troede vi, at vi kunne komme på vandet, og derfor skulle videre fra øen senere.. Så vi fik set lidt af hvert dér, bl.a. et privat B&B i et super hyggeligt gammelt hus, med masser af personlighed, hvor vi fik et dejligt værelse med egen kamin, bak-ind-toilet, gyngende gulve og en lampe der klirrede hver gang vi gik forbi den:

Søren giver Ronja mad i vores hyggelige værelse..

Et andet sted vi boede bød på en meget anbefalet Seafood restaurant på den anden side af vejen, så dén aften stod den på bord med havneudsigt, hel hummer til mig, og surf n' turf (hummer og steak) til Søren. Den hele hummer var meget meget lækker og det føltes meget luksus agtigt at spise sådan noget, og Søren sagde at al hans mad smagte godt - men bare var en noget mystisk sammensætning.. Og hvad Ronja lavede imens? Hun sad lige så artigt i sin højstol og charmede både dem ved bordet foran og bagved os og også alle tjenerne.. Så der var underholdning nok både til hende og til dem..

Inde vi kom over til Cape Cod nåede vi en enkelt dag i Boston. Vi havde vejret med os dér, og kunne derfor nyde Boston Freedom Trail hele vejen, inkl. den guidede tur vi meget spontant sprang ud i, og som var det hele værd:

Den udklædte guide var en dygtigt historie-studerende, og forsøgte at videreformidle sit 5-års studie til os på 2 timer - vi blev meget klogere (og han blev tør i munden..)

Boston overraskede både Søren og jeg positivt: Det er en ret lille by (bymidten i hvert fald) og meget hyggelig, overskuelig og grøn!
Ronja var i hopla på hele turen, og synes det hele var meget spændende:

Jeg har her et par dage efter fundet ud af, hvorfor de billeder vi har taget, er blevet så tågede i det: Det her billede rummer nok forklaringen, hmm!

Lige nu er vi i West Warwick i Rhode Island, og kører imorgen videre gennem Conneticut til New Jersey, hvor vi skal bo meget tæt på New York. Vi har først lige nu besluttet os endeligt til at tage nogle dage i New York, og med så kort frist var det meget svært at finde noget at bo i, som man ikke både skulle betale rigtig mange penge for og/eller dele med nogle rotter.. Så nu skal vi bo lige på den anden side af vandet fra Manhattan. Vi glæder os til at se byernes by, som en rigtig finale på vores tur herovre!

Nyt fra østkysten

Så er der nyt fra os igen - vi har haft nogle dejlige dage i både New York (staten), Vermont, New Hampshire og er nu i Maine, hvor vi har været i et par dage. Vi nåede endda også en tur til Canada, bare fordi vi pludselig var meget tæt på grænsen.. Der var dog ikke ret spændende derovre, udover at skiltene var på fransk, afstandene var i kilometer og vores GPS satte ud.. Havde kun lagt et kort over USA ind på den (det havde vi lige glemt indtil vi var midt i det), så vi kørte lidt på gefühl derovre, og vendte tilbage til USA inden vi kom så langt væk at vi ikke kunne finde tilbage (det var meget spontant at vi kørte over grænsen, så havde ingen kort med heller..) Vi fik også stempler i vores pas, (wohoo!) og opdagede dér, at det havde vi så allerede fået da vi rejste ind i USA (så meget for dén begejstring!).

Det blev en ret lang køretur den dag, for vi kom forbi en masse små fine steder og så det smukke efterår i New England og en masse 'covered bridges':

Ronja er heldigvis stadig ret vild med at køre i bil (og tager nogle meget lange lure når vi kører) så ingen problemer dér:

Der sker en masse med hende lige nu, blandt det sidste hun har præsteret er at komme op på knæene:

Vi har opgivet at holde hende på sengene nu, for hun bevæger sig lynhurtigt, og vil især gerne udover sengekanten (?). Så nu kommer hun ned på gulvet, så hun kan komme til at bevæge sig lidt mere.

På vejen nordpå gennem New York var vi omkring et område som hedder Catskill Moutains, hvor dem som har pengepungen orden tager op fra New York City. Vi så at Woodstock lå næsten på vores vej midt i The Catskills, og den by måtte vi da se! Det viste sig at være en super hyggelig og lidt hippie-agtig by med en hel masse små lokale butikker og tibetanske bedeflag på hverandet hus, og ret mange ældre mennesker med langt gråt hår og batikfarvet tøj.. Ret skægt! Selv vejskiltene havde fået kulørt tøj på:

Googlede der lige, og fandt ud af at det åbenbart er et kendt fænomen, Yarn Bombing http://en.wikipedia.org/wiki/Yarn_bombing

Vroom vroom..

Så er vi på vejen igen. Og i den grad godt kørende:

Vi har fået en ordentlig flyder af en amerikanerbil, og selvom det er en smule svært at få alt vores pikpak ned i bagagerummet efter at ha haft et bagagerum på størrelse med en balsali den bil vi havde på vestkysten, så er det en fornøjelse at sætte sig i et lædersæde, køre soltaget tilbage og skrue op for Åh-Abe musikken :-)
Det eneste der er en smule synd, er at V8-motoren ikke helt kommer til sin ret, og får lov at trække igennem på nogle overhalinger, for vi har simpelthen ikke mulighed for at overhale nogen - alle de andre kører nemlig død-stærkt! Og det er ikke fordi vi ikke kører det vi må, og Søren har da også formået at lave hjulspind ud fra en tankstation, bare fordi bilen kunne, men i forhold til på vestkysten, hvor alle overholdt fartgrænsen, så er vi vist de eneste der gør det her. Selv de megastore lastbiler suser forbi os, både indenom og udenom! Og det er en meget synlig forskel fra vest til øst - folk har simpelthen travlt!

Og på skrift ser det også lidt som om vi har travlt, for på 2 dage har vi rundet 5 stater: Kørte fra Washington D.C. søndag, gennem Maryland til Pennsylvania, hvor vi overnattede til idag. Idag har vi så været igennem New Jersey og overnatter lige nu i staten New York. Reelt har vi nu ikke bevæget os så langt i km. Og endnu kortere i miles, som både vejskilte og spedometer og nu også GPS'en kører på herovre. Til gengæld har vi nået at runde nogle vilde forskelle:

I Washington D.C. snusede vi til magtens centrum, og fik set Det Hvide Hus, Capitol Hill, Lincoln og Washington Monument og nogle af de fantastiske Smithsonian Museer:

Fra storbyens hurtigt snurrende hjul kom vi til den direkte modsætning: Amish Country i Lancaster, Pennsylvania, hvor vi kørte bag sådan nogen her:

Så her var absolut heller ingen brug for at trykke speederen i bund! Istedet tog vi den helt med ro, og fik set en masse små gårde, som lå smukt i landskabet, med dyr i foldene og hestevogn i gården.

Vi fik også handlet lokalt ind, på en gård som solgt ud af græskar-høsten (vi købte dog nogen hjemmelavet frisk æblejuice til frokosten, synes ikke rigtig vi havde plads i kufferten til græskar)









Det er et ret anderledes samfund Amish folket har skabt sig i Pennsylvania - de får i gennemsnit 7 børn (!), går kun i skole til 8. klasse, går traditionelt klædt, og bruger kun elektricitet i absolut nødvendige tilfælde. Og så bevæger de sig selvfølgelig rundt i hestevogne. Meget anderledes, og stof til eftertanke, at det kan lade sig gøre for dem at leve sådan, midt i nutiden USA!
Det var super spændende at se det hele, men også lidt svært at takle hvordan man skulle tale til dem og hvor anmassende man (vi) måtte være (ville vildt gerne spørge dem om en hel masse!) for selvom de så sådan ud, er de jo ikke ansatte på et levende museum.

De næste dage går turen nordpå, mod New Englands smukke skove i efterårsfarver. Vi har hørt at vejret er med os, for har hørt noget om at der er dage med regnvejr på vej, og selvom vi nu har nydt nogle dage med næsten varmerekord for årstiden på disse kanter, er vi bestemt ikke færdige med varme og godt vejr!

Farvel Vestkyst

Selv efter mange nationalparker er der stadig noget nyt og anderledes at se: I Yosemite tabte vi endnu engang underkæben over naturen storslåethed herovre. Kæmpe klipper der rejste sig lodret flere hundrede meter over smukke enge og frodige skove, garneret med vandfald en masse - dét er smukt! Selvom jeg virkelig heppede på både bjørne, mountain lions og andre farlige dyr, så var det vildeste vi så, nogle hjorte (og vildt mange egern..). Til gengæld fik vi mange af disse smukke udsigter:

På vejen fra Yosemite boede vi i en bed and breakfast vi havde fået anbefalet, og det var virkelig en oplevelse - et var et ældre par, som havde 4 værelser de lejede ud, i deres kæmpe hus ude i midten af naturen. Det føltes som om vi var gæster hos dem, dels fordi vi boede i et meget hyggeligt og ret 'hjemligt' værelse, og dels fordi vi spiste både aftensmad og morgenmad sammen med dem i deres køkken og med deres børn/svigerbørn som var på besøg. Og da vi så skulle køre derfra, fik vi da lige resterne fra det superlækre og overdådige morgenbord med, så vi havde til frokosten. Det må man da kalde gæstfrihed!

Ronja tager det stadig fint at være på farten, hvis ellers vi sørger for ikke at køre i bil sidst på eftermiddagen, så hun kan få strukket lidt ud og slappet af:

Bemærk Ronjas måde at slappe af på indvolverer konstant bevægelse, så end ikke et superkamera kan fange hende hænder og ben skarpt! I modsætning til moderen, som var utrolig nem at stille skarpt på.. :-)

Det var lidt mærkeligt at skulle forlade vestkysten - de 5 uger vi har brugt derovre er gået med lynets hast! Vi har oplevet en hel masse, og har også fået kørt en hel del. Jeg tegnede ruten i googlemaps, og den er på ca. 2800 miles, og ser sådan ud:

Idag er turen så gået med fly fra San Francisco til Washington D.C. Flyveturen gik fint, med den enkelte udfordring, at der ikke var noget puslebord på mini-flytoiletterne! Men det havde de vist prøvet før, for stewardessen kunne lige vise Søren hvordan han bedst placerede barnet ovenpå det lukkede toilet låg og skiftede hende der.. Jeg prøvede det også, og det kunne med lidt god vilje og en konstant hånd på barnet godt lade sig gøre (men man skulle ikke være meget større end mig, for at løbe ind i seriøse problemer når babyen har lort til kanten af bleen og synes at det er en fest at vende sig om på maven!)

Håber I alle har det godt derhjemme, og at det ikke er alt for meget efterår endnu? Vi nyder vejret herovre, og har indtil nu kun haft en enkelt dag med regn og to med overskyet vejr, så nu er vi spændte på, hvad vejret på østkysten har i vente til os..

Hurra!

Igår fyldte Ronja 6 måneder. Vi fik fejret hende med noget nyt legetøj, for det legetøj vi havde med til hende hjemmefra kunne ikke mere slå fjernbetjeningen og computeren af pinden som det allermest spændende at grapse efter. Så nu har hun fået sig en legetøjsdims som hun synes er meget spændende, og som siger lyde og dytter så meget at både Søren og jeg allerede hader den!
Til gengæld kan den få hende til at bevæge sig tværs over sengen.. Hun kravler ikke ligefrem, og jeg vil heller ikke kalde det at møve sig frem endnu, når hun vælter om på siden hver gang hun skal prøve at komme lidt fremad? Men frem, det kommer hun, så nu er der konstant én af os ved hende, når hun ligger på sengen, for det kan gå stærkt..

Status ved Ronjas 6 måneder er:
Spiser 1 måltid mad (udover mælk) om dagen (har fundet en økologisk supermarkedskæde herovre, hvor vi kan få noget godt mad til hende)
Smiler uhæmmet til alle vi møder, især børn og ældre damer..
Mestrer en form for kryben, som KAN gå ret stærkt
Har fået 2 tænder (som det endelig er lykkedes mig at få et billede af):

To fine tænder!

Vi sluttede af i Las Vegas med en dag ved poolen - Ronja tog det med ophøjet ro, og var vist ret vild med pool-livet:

Ronja er cool ved poolen, og sørger for ikke at få for meget sol..

Vi er taget videre til Seqouia National Park, hvor verdens største træ gror:

Verdens største træ (målt i volumen) hedder General Sherman (?)

Træerne var vildt imponerende og kæmpestore, og selvom det var hårde forhandlinger og afvejning af vores muligheder før vi besluttede os at køre omkring denne nationalpark, så fortryder vi bestemt ikke, det var meget imponerende:

Ronja var i hopla, for hun havde fået sin første agurkestang (bemærk hendes skæve smil):

Ellers intet nyt herfra, andet end at vi har det godt alle 3, og er inde i en god rytme både med køreturene og nattesøvnen (dvs. minimalt med skrig og skrål på køreturene, og maksimal søvn om natten, yeah!)

Flere nationalparker og jorden rundt på en dag..

Vi er landet i Sin City Las Vegas, byen hvor man kan få alt, bare man kan drømme det.. Det er virkelig en vild kontrast at komme ude fra de utrolig smukke nationalparker og så ind midt i den her hektiske bym som aldrig sover, og hvor der kører lastbiler rundt med meterhøje reklamer for piger som bringes ud (Søren syntes lidt at det var ligesom hjemis-biler, bare uden klokken, og med piger indeni istedet :-))

Vi tog afsted fra Torrey og Capitol Reef nationalpark efter 3 dejlige dage hvor vi kom helt ned i tempo. Kørte videre ad Utahs eneste All-American Highway (som vist er en top-10 over smukke veje i USA (se http://www.scenicbyway12.com/)). Den var super flot med mange udsigtspunkter, og masser af dyr at se på (godt nok mest køer (midt på vejen) - vi så kun et enkelt rådyr og et murmeldyr (som vi også var ved at køre over)).

En rigtig smuk del af Scenic Byway 12 som vi kørte ad.

Ronja er ved at være rigtig gode venner med autostolen efterhånden, så hun sov det meste af de 3 timer det tog at køre ad vejen ned til Bryce Canyon Nationalpark. Lige for tiden skider hun igennem ble og tøj ca en gang om dagen, så vi startede lige med at få vasket noget tiltrængt vasketøj.. Vi er ved at ha prøvet en del blemærker herovre, inkl. et mærke med parfume i (så nu kan jeg se hvor den der med at piger ikke prutter, det dufter altid kun af roser kommer fra, haha..) og har åbenbart endnu ikke fundet nogle der er læksikre. Og det på trods af at flere af dem har store mærkater med leak-proof og ekstra læk-barrierer, så er der ikke nogle af dem der kan holde til de atom-skidere som Ronja kan levere.. Skal man være stolt af det som forælder? I hvert fald er der ikke problemer med hård mave som følge af fast føde heromkring..

Nå, men da vi så havde vasket dagens portion Ronja-tøj, kørte vi ind i Bryce Canyon National Park, hvor dette syn mødte os:

Bryce Canyons hovedattraktion er en masse hodoos (sandstenssøjler) som står side om side i et meget stort område - vildt flot!

Vi vandrede ned til bunden af søjlerne i noget der mindede om 30 graders varme - puha!

Fra Bryce Canyon kørte vi videre til Zion Nationalpark (vi tog virkelig nogle nationalparker lige i streg dér!) Jeg var egentlig lidt mættet med storslået natur, og havde lidt dårlig samvittighed over ikke at sætte mere pris på det, men da vi nåede Zion fik den lige et hak opad, oplevelsen. For det var noget helt nyt igen: Kæmpe bjerge, frodig dal og nogle rigtig flotte stier at vandre ad.. Og så fik vi set Desert Big Horn Sheep og en KÆMPE edderkop!

De 3 kømpe toppe her blev navngivet Abraham, Isac og Jacob af de første mormoner.

Og SÅ havde vi fået nok natur, og er derfor nu i Las Vegas og får lidt smog ind i luftvejene igen.. For lige at blive akklimatiseret er vi blevet indlogeret på 36. etage på The Palazzo (http://www.palazzo.com/) Det ligger lige på The Strip, og igår gik vi fra vores hotel i den ene ende af The Strip til den anden ende, fordi vi ville se alle de vilde hoteller der er her.. Og selvom det var 35 grader udenfor, så gik det ret fint, for indenfor i casinoer og lobbyer er der dejlig køligt. Vi nåede igår at være: 

Oppe i Eiffeltårnet i Paris Las Vegas,

Inde i en pyramide i Luxor hotellet,

Inde og se Belaggio som Oceans 11 blev indspillet omkring.

Derudover var vi i New York og så frihedsgudinden og Empire State Building,

Jeg fik prøvet en oxygen bar på Exalibur hotellet (hvor Søren noget skuffet måtte konstaterer at alle stenene på slottet ikke var ægte sten) og

Vi så vulkanen på Mirage gå i udbrud,

og de 2 løver i løveburet hos MGM Grand!

Og så var vi selvfølgelig i 'Venedig' (hvor man kan få en tur i godolerne på 2. sal under den kunstige himmel):

Søren ved kanalerne under den kunstige himmel på The Venetian

Så det var én på opleveren for os alle 3. Ronja er iøvrigt ret vild med casionerne - alle de ting der blinker og dytter og musik der spiller hele tiden, det er lige hende:

Jeg lavede på turen en kvalitativ undersøgelse af standarden på de forskellige hoteller ved at tjekke toiletterne samtlige steder, og må sige, at Belaggio vinder med et snævert forspring - marmor på gulv, vægge og loft er bare svært at komme op på siden af.. Paris Las Vegas kom dog lige efter med deres sminkeborde med røde velourskamler til ude på toiletterne :-)

Idag har vi dels brugt på at tjekke deres kæmpestore outlet i den nordlige del af byen ud, dels ved poolen i det lækre poolområde.. Ronja var super glad for at komme i vandet igen, og var også ret vild med at ligge lidt i skyggen bagefter. Dejligt for de to trætte forældre som gerne ville hvile en lille smule..

Hun har iøvrigt fået tand nr. 2 nu, og er overraskende mobil, især hvis der er noget hun gerne vil have fat i.

Top 3 over ting hun virkelig gerne vil grabse hvis hun kan komme til det er:

1. Papir, helst en fed folder som kan gnaskes i stykker

2. Fjernbetjeningen, hun er lynhurtig hvis den er i nærheden

3. Ens kaffekop/glas/alt hvad der står på borden hvis hun sidder på skødet!