Flere nationalparker og jorden rundt på en dag..

Vi er landet i Sin City Las Vegas, byen hvor man kan få alt, bare man kan drømme det.. Det er virkelig en vild kontrast at komme ude fra de utrolig smukke nationalparker og så ind midt i den her hektiske bym som aldrig sover, og hvor der kører lastbiler rundt med meterhøje reklamer for piger som bringes ud (Søren syntes lidt at det var ligesom hjemis-biler, bare uden klokken, og med piger indeni istedet :-))

Vi tog afsted fra Torrey og Capitol Reef nationalpark efter 3 dejlige dage hvor vi kom helt ned i tempo. Kørte videre ad Utahs eneste All-American Highway (som vist er en top-10 over smukke veje i USA (se http://www.scenicbyway12.com/)). Den var super flot med mange udsigtspunkter, og masser af dyr at se på (godt nok mest køer (midt på vejen) - vi så kun et enkelt rådyr og et murmeldyr (som vi også var ved at køre over)).

En rigtig smuk del af Scenic Byway 12 som vi kørte ad.

Ronja er ved at være rigtig gode venner med autostolen efterhånden, så hun sov det meste af de 3 timer det tog at køre ad vejen ned til Bryce Canyon Nationalpark. Lige for tiden skider hun igennem ble og tøj ca en gang om dagen, så vi startede lige med at få vasket noget tiltrængt vasketøj.. Vi er ved at ha prøvet en del blemærker herovre, inkl. et mærke med parfume i (så nu kan jeg se hvor den der med at piger ikke prutter, det dufter altid kun af roser kommer fra, haha..) og har åbenbart endnu ikke fundet nogle der er læksikre. Og det på trods af at flere af dem har store mærkater med leak-proof og ekstra læk-barrierer, så er der ikke nogle af dem der kan holde til de atom-skidere som Ronja kan levere.. Skal man være stolt af det som forælder? I hvert fald er der ikke problemer med hård mave som følge af fast føde heromkring..

Nå, men da vi så havde vasket dagens portion Ronja-tøj, kørte vi ind i Bryce Canyon National Park, hvor dette syn mødte os:

Bryce Canyons hovedattraktion er en masse hodoos (sandstenssøjler) som står side om side i et meget stort område - vildt flot!

Vi vandrede ned til bunden af søjlerne i noget der mindede om 30 graders varme - puha!

Fra Bryce Canyon kørte vi videre til Zion Nationalpark (vi tog virkelig nogle nationalparker lige i streg dér!) Jeg var egentlig lidt mættet med storslået natur, og havde lidt dårlig samvittighed over ikke at sætte mere pris på det, men da vi nåede Zion fik den lige et hak opad, oplevelsen. For det var noget helt nyt igen: Kæmpe bjerge, frodig dal og nogle rigtig flotte stier at vandre ad.. Og så fik vi set Desert Big Horn Sheep og en KÆMPE edderkop!

De 3 kømpe toppe her blev navngivet Abraham, Isac og Jacob af de første mormoner.

Og SÅ havde vi fået nok natur, og er derfor nu i Las Vegas og får lidt smog ind i luftvejene igen.. For lige at blive akklimatiseret er vi blevet indlogeret på 36. etage på The Palazzo (http://www.palazzo.com/) Det ligger lige på The Strip, og igår gik vi fra vores hotel i den ene ende af The Strip til den anden ende, fordi vi ville se alle de vilde hoteller der er her.. Og selvom det var 35 grader udenfor, så gik det ret fint, for indenfor i casinoer og lobbyer er der dejlig køligt. Vi nåede igår at være: 

Oppe i Eiffeltårnet i Paris Las Vegas,

Inde i en pyramide i Luxor hotellet,

Inde og se Belaggio som Oceans 11 blev indspillet omkring.

Derudover var vi i New York og så frihedsgudinden og Empire State Building,

Jeg fik prøvet en oxygen bar på Exalibur hotellet (hvor Søren noget skuffet måtte konstaterer at alle stenene på slottet ikke var ægte sten) og

Vi så vulkanen på Mirage gå i udbrud,

og de 2 løver i løveburet hos MGM Grand!

Og så var vi selvfølgelig i 'Venedig' (hvor man kan få en tur i godolerne på 2. sal under den kunstige himmel):

Søren ved kanalerne under den kunstige himmel på The Venetian

Så det var én på opleveren for os alle 3. Ronja er iøvrigt ret vild med casionerne - alle de ting der blinker og dytter og musik der spiller hele tiden, det er lige hende:

Jeg lavede på turen en kvalitativ undersøgelse af standarden på de forskellige hoteller ved at tjekke toiletterne samtlige steder, og må sige, at Belaggio vinder med et snævert forspring - marmor på gulv, vægge og loft er bare svært at komme op på siden af.. Paris Las Vegas kom dog lige efter med deres sminkeborde med røde velourskamler til ude på toiletterne :-)

Idag har vi dels brugt på at tjekke deres kæmpestore outlet i den nordlige del af byen ud, dels ved poolen i det lækre poolområde.. Ronja var super glad for at komme i vandet igen, og var også ret vild med at ligge lidt i skyggen bagefter. Dejligt for de to trætte forældre som gerne ville hvile en lille smule..

Hun har iøvrigt fået tand nr. 2 nu, og er overraskende mobil, især hvis der er noget hun gerne vil have fat i.

Top 3 over ting hun virkelig gerne vil grabse hvis hun kan komme til det er:

1. Papir, helst en fed folder som kan gnaskes i stykker

2. Fjernbetjeningen, hun er lynhurtig hvis den er i nærheden

3. Ens kaffekop/glas/alt hvad der står på borden hvis hun sidder på skødet!

Huller i klipper og æblekage i paradis

USA er et land i naturens magt. Det mærker man i de store ørkenområder vi kører igennem nu. Ord som "wash" går igen tit. Vandløb kan være helt tørre men så med kort varsel ændres til vilde floder og veje vaskes væk. Derfor bliver der regelmæssigt gjort opmærksom på at man skal holde øje med regn. Ikke den regn der er lige over en, men den regn der evt. måtte komme over bjergene 30-40 kilometer væk.
Heldigvis er vi super heldige med vejret og Arches nationalpark er næste stop. Endnu en ørken, men i 2-3 km højde. Main attraction: en masse klipper der er af vind og vejr er hulet ud til ca 2000 forskellige formationer med huller i.

De lokale poserer gladeligt direkte under disse klipper, men vi holder os lidt på afstand. Dels fordi det trods alt er ørken og turen er lidt for lang med Ronja i bæresele, dels fordi sandstensklipperne ikke er super solide og der falder 150 tons stykker af engang imellem. Men det er meget meget flot og vores picknic indtages mellem 3 jordegern der kommer helt hen til vores fødder. Og nej, Søren, man må ikke fordre dem. Heller ikke med tomat.

Efter Arches går turen til Capitol Reef nationalpark. En af de mindre kendte, men et sted der viser sig at være så idyllisk at vi tager 3 overnatninger i en lille cabin med minikøkken og 2 soveværelser. Pga pladshensyn sover mor og far hver for sig og på skift med Ronja. Det er en mærkelig fornemmelse, men så kan mor i det mindste ikke snuppe dynen fra far i disse dage. En af de store seværdigheder i parken er de føromtalte "washes". Vi tager en køre/gåtur igennem en af disse og læser med omhu hvordan man skal være opmærksom på vejret og klatre op på noget højt hvis det begynder at lyde som om en jetjager er på vej gennem kløften. De første 300 meter stopper mor op ca 5 gange og synes bestemt der kommer en jetjager. Men nej, solen skinne og har skinnet alle steder i flere dage. Men det er nu også en smule overvældende med de tårnhøje klippevægge der rejser sig på begge sider af os. Vi er helt alene fordi vi kom tidligt afsted. Vi møder først de amerikanske turister på tilbagevejen og Ronja gør sin pligt og får de fleste passerende til at ignorere de flotte omgivelser pga hendes ustyrlige nuttethed.

Det mest fantasiske ved Capitol Reef er dog at der findes en lille mormonsk enklave inde i en lille dal beskyttet af høje klipper på begge sider. Et grønt og frodigt paradis midt i al den ørken vi er kommet igennem og de mormonske nybyggere såede en masse frugttræer da de slog sig ned i slutningen af 1800 tallet. Området er overtaget af staten i de senere år og er nu ren turistattraktion hvor man kan spise sig mæt i de frugter der er modne på det pågældende tidspunkt. Desværre er vi lidt sent på den og kan kun spise æbler. For 1-2 måneder siden var det abrikoser. Men så kan vi da få en hjemmebagt æbletærte, der indtages under træerne i det idylliske mormonske 'homestead'. Og det er dælme en god tærte - så god at vi totalt glemmer kameraet.
Den sidste dag i området bruges til total afslapning ved 'Fish lake'. En krystalklar sø i 3 km's højde hvor solen skinner og mor, far og Ronja kan ligge ved søbredden på tæpper og Voksi. Der er fuld af fisk i søen og 'Kit Carson' kunne ifølge legenden engang gå på vandet ved at træde på deres rygfinner.

Dagen afsluttes med en tur i den opvarmede pool med de nye badebleer, så Ronja kan få et dyp.

Og så endnu et billede af Ronja efter indtagelse af fast føde. Vi synes bestemt hun er blevet bedre til at spise uden at det hele falder ved siden af, men det kan tydeligvis ikke dokumenteres via billeder :(

..og Helene insisterer på at tilføje at hun fik klapperslange kage en af aftenerne. Og ja, det var med ægte Klapperslange.

Smuk, smukkere, smukkest, og om at have den helt rigtige vægt

Vi nåede endelig frem til Grand Canyon, og det var hele køreturen værd! Havde godt hørt fra andre, at det var vildt at se i virkeligheden, og selvom jeg egentlig følte at jeg ikke kunne blive overrasket ved synet (billeder derfra er trods alt rimelig velkendte..) så blev jeg altså meget overrasket og overvældet over HVOR stort og vildt det var da vi stod der på kanten.. Så der blev taget billeder, rigtig mange billeder!

Vi var så heldige at vi fik et værelse i Grand Canyon Village som ligger inde i selve nationalparken (normalt bliver det fyldt op måneder inden, og man er derfor tvunget til at bo i en by et stykke derfra, men vi fik et værelse på afbud da vi ringede samme dag som vi ville ankomme) og vi kunne derfor nyde både solnedgangen om fredagen da vi ankom og solopgangen morgenen efter:

Solnedgang over Grand Canyon

Solopgang over Grand Canyon

Forresten så kan jeg afsløre, at det der solnedgang, det bliver efterfulgt af mørke.. som i totalt mørke.. Og ikke at det er nogen nyhed, men alligevel havde både Søren og jeg lige glemt at medregne det i beregningen af gåtur op til og tilbage fra kanten af Grand Canyon, så tilbageturen foregik i fuldstændig sort nat (vi var midt i en nationalpark hvor der ikke ligefrem var gadelamper..

Efter vi havde set solopgang over Grand Canyon kunne vi slappe af i et par timer på vores lækre værelse:

Ronja slapper af ved at gnaske sig gennem guide over Grand Canyon..

Og SÅ var det tid for mor her til at få én på opleveren:

Jeg er klar til afgang, og der ER sommerfugle i maven på det her tidspunkt..

En helikoptertur over Grand Canyon, når man ikke har prøvet at flyve i helikopter før, dét er altså vildt!! Da jeg checkede ind til turen blev jeg bedt om at stille mig på en plade i gulvet foran skranken.. Det undrede mig lidt hvad jeg skulle dér, for de havde ikke noget kamera til at tage billede med (som jeg gik ud fra det var til).. Det viste sig så, at jeg var blevet vejet, og at pladserne i helikopteren blev fordelt efter vægt! Vi skulle 6 mennesker ud og flyve på turen, og det betød, at 2 skulle sidde foran hos piloten, og 4 bagved på en række.. Og da jeg ikke kendte nogen af de andre, ville en midterplads bagi være rimelig træls, og begrænse udsynet en hel del. Men jeg var superheldig (og havde åbenbart det rette vægt), for jeg fik pladsen foran, ude ved vinduet, juhu! Så der blev taget en hel del billeder på den tur (hurra for digitalkamera!) 

Udsigten over Coloradofloden og Grand Canyon fra en helikopter :-)

Efter den oplevelse var vi klr til at køre videre (også Søren, selvom han meget generøst tog Ronja-tjansen mens jeg var ude og flyve)..

Turen gik videre til byen Page, hvor vi skulle på tur i Antelope Canyons dagen efter.. Antelope Canyons er ikke et sted man hører meget meget om, men vi havde fået det anbefalet, og lagde derfor turen forbi der.. Selve kløften er gravet af vand og vind i den røde jord inde i et Navajo reservat, og ændrer sig hele tiden alt efter hvordan vinden og vandet sliber siderne af kløften.. Den er ret smal, og på visse steder kunne man kun lige passere forbi hinanden.. Vi havde en lokal navajo indianer som guide, og det gav lige turen 50% ekstra - han fortalte en masse om stedet og traditioner, og havde sin fløjte med, som han spillede på for os inde i kløften - meget smukt! Vi sad foran i pickup'en på vej derud og tilbage igen, og der fik han fortalt en masse om kulturen og hans familie og hvad det betød for ham at være guide på turene og hvad han ellers lavede - han snakkede faktisk rigtig meget!

Det specielle ved Antelope Canyon er de billeder man kan tage derinde, som blive helt fantastisk smukke, og giver nogle helt specielle farver:

Det var en meget stor oplevelse at se Antelope Canyon!

Derfra kørte vi videre gennem 'John Wayne Land':

Monument Valley (John Waynes hjemland) blev set fra highway 163







 Tænk engang at se SÅ imponerende (og forskellige) landskaber i løbet af få dage!

Vi har det godt alle 3, og Ronja tager nogle syvmilespring lige i øjeblikket, hun har nemlig lært at rulle fra ryg til mave (og laver nu ikke andet, hverken når hun er vågen eller i søvne!) Og det er en svært tilfreds baby vi har lige for tiden, for nu kan hun jo pludselig få fat i ting som før var uden for rækkevidde!

Og så har hun igår fået grød for første gang:

Grøden var en kæmpe succes, og hun spiste sig gennem knap en halv portion :-)

Lige nu sidder jeg på vores terrasse ved den superlækre hytte vi har overnattet i i nat. Ronja sover ved siden af mig i barnevognen. Vi kørte igår ind i Utah, som er en time forud for Arizona (så vi er nu 8 timer efter Danmark), og det har forskudt vores eller fine mønster lidt.. Så er lidt spændt på hvor glidende det går, når vi om lidt skal videre nordpå, mod endnu en nationalpark..

Route 66 og en del ørken..

Efter et par dage hvor køreturen har været knap så skæg, fordi den er foregået sidst på dagen hvor Ronja har været træt, afprøvede vi idag at køre tidligt fra morgenstunden, så vi nåede frem inden Det Kritiske Tidspunkt.. Og det virkede tilsyneladende, i hvert fald var der knap så meget skrigeri fra bagsædet idag (puha..) Man (læs: Vi) kan ellers synge virkelig højt med på en masse forskellige børnesange på cd'er i forskellige forsøg på at distrahere Ronja omme i autostolen, når der bare ikke lige er noget sted at holde ind.. Som f.eks. her:

Når temperaturen udenfor er 35 grader, og rabatten er blød, så er det bare ikke lige der man stopper med en baby der gerne vil ud af autostolen..

Vi kom ikke helt helt at køre den vej vi havde planlagt idag, for pludselig, efter vi havde kørt 50 km ad den planlagte vej, viste det sig, at den var lukket.. Som i helt fuldstændig lukket, fordi vejen var skyllet væk af en oversvømmelse.. Ikke lige det vi havde regnet med når nu vi var midt i en kæmpe ørken.. Hmm.. Så vi måtte ud på en omvej, som både inkluderede en vulkan, kilometer lange tog, og en tur på route 66!

Rimelig uventet med en vulkan dér midt i ørkenen..

Hovsa, så havnede vi lige på Route 66 (den gamle hovedvej fra Chicago til Los Angeles..)

Pt. er vi i Kingman, som for os mest er et stop på vejen til Grand Canyon.. Vi er idag kørt ud af Californien og ind i Arizona.. Må sige at ørkenen her ret meget ligner den i Californien, til gengæld kan man her i Arizona gå ind i et supermarked og købe skydevåben, hvis man har lyst til det (det havde jeg et kort øjeblik, ku da være for sejt at gøre!)

Sea World, Pioneertown og Joshua Three Nationalpark

Vi endte efter mange overvejelser med at tage i Sea World i San Diego. Havde hørt meget om det, så vi var bange for at fortryde hvis vi ikke tog derind og så de fantastiske shows.. Og det var ganske rigtigt MEGET imponerende at se deres shows, især showet med spækhuggerne:

Det er utroligt hvad de kan træne de store dyr til (alle dem der sad i de afmærkede 'splash'-zoner blev rutinemæssigt gennemblødte hele vejen rundt - spækhuggerne var utrolig gode til at ramme dér!)

Når det så er sagt, så er det ikke så rart at se sådan nogle store dyr leve i 'små' bassiner - det eneste gode er, at de trods alt bliver aktiveret hver dag når de er med i showet.

Udover Shamu showet (det med spækhuggerne) var der også shows med søløver, oddere, delfiner, pilothvaler og fugle, og så et kæledyrsshow som vi ikke så.. Og udstillinger med dyr (hajer, skildpadder, arktiske dyr, pingviner) som var rigtig flotte.. Hele parken var meget amerikansk, og det i sig selv var også en oplevelse..
Så selvom det kostede spidsen af en jetager at komme derind, så er vi glade for at vi gjorde det..

Efter besøget i Sea World tog vi turen vestover og kørte til Palm Springs hvor vi overnattede til dagen efter.. Denne dag tog vi den med ro, og kørte kun videre til Pioneertown: http://www.pioneertown.com/f-index.htm

Pioneertown er et filmset som blev bygget i 1946 og ikke er ændret siden. Det er brugt som kulisse i over 200 western-film og -serier, og vi boede næsten midt i det!

Om aftenen havde vi lige tid til en kort vandretur i Joshua Three Nationalpark:

De famøse Joshua Threes (som vist egentlig er en busk..?)

Dejligt at komme lidt ud i naturen efter at ha været en masse i byen!

USS Midway

Lad nu far komme til tastaturet! Endelig gik drengedrømmen i opfyldelse: et besøg på et af de amerikanske hangarskibe. Jeg har vist læst alt hvad der kunne findes om disse skibe i teenageårene. Desværre kan man ikke se dem på tæt hold andre steder end i USA. Det er nogen store bæster og kan feks ikke sejle ind i Kattegat uden at støde på skagens odde.

USS Midway er godt nok ikke et af de nyeste skibe, men der var med helt til den første golfkrig og det var super fedt at gå rundt i den store hangar og på det gigantisk flydæk med alle de flytyper der havde gjort tjeneste på skibet siden søsætningen i 46. Det gælder også F14 tomcats, som er ligeså store som en flyvende lastbil.

Heldigvis var mor og Ronja også med og synes også det hele var meget spændende. Specielt var det så heldigt at det allernyeste af de atomdrevne hangarskibe også lå i havn (Ronald Reagan). Så kan man jo lige posere foran det.

Ronja var nu nok mest interesseret i det hun plejer - nemlig at spise - alt hvad hun kan komme i nærheden af. Selv mor er ikke i sikkerhed, når hun søger skygge under et af Midways radarfly - dem som man brugte til at sende ud for at spore fjender på 500-1000 km's afstand.

En rigtig god dag for far der både fik set giraffen men også hørt og snakket med en række af de gamle veteraner der havde tjent på hangarskibe i de gyldne 80'ere hvor musikken var god, russerne onde og Tom Cruise spillede F14 fighter pilot i TopGun, som iøvrigt for store dele forgik omkring flådebasen i San Diego.

..og nu bliver far smidt væk fra tastaturet igen af mor og Ranja - der vil surfe og finde ud af hvor mange butikker med frossen yoghurt der ligger på morgendagens route.

Solvang, Santa Barbara og San Diego

Vi har fået nyt selskab på turen: Det er en baby, som ligner Ronja til forveksling, men hende her hedder GrapseBaby.. Hun griber fat i og æder ALT hvad hun kommer i nærheden af! Når hun så samtidig snor sig som en orm når hun skal skiftes, for at få fat på alt, er der ikke noget der er i sikkerhed.. Eller det er der alligevel, i hvert fald det der ligger udenfor sikkerhedszonen på en halv meter rundt om hende :-) Har overvejet om hun mon få nok mad? Måske hun bare ikke har luret hvor lidt næring der er i brochurer, bykort og langt hår der sidder på nogens hoved?

Ronja æder bykort over Solvang.. Vi fandt med besvær tilbage til bilen bagefter..

Til gengæld tror jeg at hun henter næring gennem folks beundring.. I hvert fald er hun ikke nærig med sine smil, og folk kommer derfor tit over og spørger hvor gammel hun er, og synes hun ser SÅ dejlig ud :-) (og det er jo dejligt at høre som forælder..) Og når man se de tykke kinder på billedet herunder så må man jo konstatere at hun henter næring fra et eller andet:

Mor og GrapseBaby i Solvang, som både havde kopi af Rundetårn, en vej ved navn Copenhagen Drive og masser af bindingsværk og fortove..

Fra Solvang tog vi turen videre til Santa Barbara hvor planen var at vi ville ha taget et par dage ved vandet inden turen gik ind i landet.. Vi fandt også et hyggeligt motel ikke så langt fra vandet, men vejret viste sig ikke fra sin bedste side, så vi travede istedet for strandpromenaden tynd..



Idag kørte vi så istedet videre til San Diego, og det gik overraskende godt med at navigere på de berygtede interstates omkring Los Angeles.. Rekorden for antal vejbaner på een gang som jeg talte idag, var 8 (og så var der også 8 i den anden retning!):

Tæl selv efter :-)

Det blev en rimelig lang køredag idag, og heldigvis sov Ronja det meste af vejen.. Det hjalp lidt på logistikken, at vi har fået fat i et spejl så man fra forsædet kan se hende (men det kræver en smule træning og finmotorik at rammen munden med en sut når man ser i et spejl skulle jeg hilse at sige :-))

Før vi tog afsted hjemmefra fik vi et tip fra Jannik om en side der hedder hotwire, hvor man kan booke gode deals på bl.a. hoteller.. Det fik vi afprøvet idag, og sidder derfor nu på Hilton i San Diego, hvor der åbenbart var en rigtig god deal at få (man kan kune vælge område man vil bo i og ikke specifikt hvilket hotel, så vi var heldige :-)) Super lækkert hotel lige i centrum og lige ned til vandet også.. Så imorgen skal vi ud og se på det hele og nyde det gode vejr og lidt afslapning..

Mange hilsner fra Søren, GrapseBaby og Helene



Så mange dyr og en lækker bil..

Igår brugte vi i Monterey, for vi havde bestemt os for at ville ind og se deres akvarium, som skulle være noget ud over det sædvanlige, med hvid haj, klumpfisk og oddere.. Det var også rigtig godt, vi var bare ikke SÅ nemme at imponere, da vi på vejen derhen (en 30-minutters gåtur) allerede havde set oddere, sammen med sæler, søløver, pelikaner, skarver og en fiskehejre. Så var den dag ligesom skudt igang:

Søren og en sæl som ligger til tørre :-)

Idag fortsatte vi så dyreekspeditionen, da vi kom forbi en koloni med sø-elefanter! Sådan nogle havde vi ikke lige set i naturen før, de var ret vilde:

 

Turen idag tog os ned langs kysten ad highway 1, det var en helt fantastisk smuk tur i et meget dramatisk landskab. Jeg tog en masse billeder, så stakkels Søren som kørte bilen også kan få set udsigten ;-) Går ud fra at vi skal bytte imorgen efter han har set det her:

Ronja har taget køreturen rigtig fint, og har skiftevis trallet, sovet og skreget (lidt) omme fra bagsædet.. Turen har også være god omme fra forsædet:

Det er heller selvfølgelig heller ikke svært at hygge sig, når man kører i en bil som denne:

Den er så stor, at der er plads til både kufferter, barnevogn, og skiftning af ble i bagagerummet:

Vi er forøvrigt muligvis ved at have vundet over jetlaget og vendt vores døgn nu - i hvert fald var det først officielt morgen for Ronja kl 6.30 idag, og når vi stadig rammer sengen kl 9 om aftenen, er vi rimelig udhvilede på det tidspunkt :-) Hun tager det stadig i stiv arm at rejse rundt, og er ved at snakke os et øre af - samtidig med at hun øver sig i at gumle med den nye tand (så kommer hun så lidt til at ligne en gammel tandløs kone (med meget store kinder), men heldigvis kan forældre også se det søde i sådan noget)

Håber at I alle har det godt i Danmark..

Mange hilsner fra Helene og de to andre.

Monterey og en tand!

Uh, der er sket store sager idag: Ronja har nemlig fået sin første tand! Det var noget af en start på dagen! Det krævede flere undersøgelser af det stakkels barns mund at konstatere at den rent faktisk var der, og at hun ikke pludselig bare havde fået usædvanlig skarpe gummer..
Fotodokumentationen af det er så som så, så efter at ha taget 20 uskarpe billeder af en tunge, og Ronja havde forsøgt at æde dækslet til objektivet et par gange, måtte jeg opgive..Prøver igen når tanden er mere end kun lige synlig..

Ellers er vi rykket videre fra San Francisco idag - blev kørt til lufthavnen af en meget hjælpsom taxachauffør som kunne fortælle os den bedste vej fra biludlejningen til Monterey som vi sigtede imod, og det var meget heldigt, for udover at Søren skulle manøvrere en kæmpe bil med automatgear (og det ér altså svært det der med ikke at hugge bremsen i bund de første par gange når der ikke er nogen kobling at træde på!), skulle GPS'en også lige bruge den første halve time på at finde ud af at den ikke var i Danmark mere..
Men da det først var gået iorden, gik det som smurt!

Vi har fået en amerikansk bil, dvs. den er STOR! Havde egentlig bestilt en minivan for at have nok bagageplads til kufferter og barnevogn, men blev opgraderet til en - vist nok - mindre bil, i klassen over.. Ville gerne ha set den vi skulle ha kørt i ellers, for denneher er ret stor!

Ronja sov så snart hun blev sat i autostolen, og Søren styrede bilen med sikker hånd, og jeg fedede den på bagsædet (nogen skulle jo holde øje med barnet.. :-))

Vi gjorde holdt på vejen i Santa Cruz og fik tanket op med frokost og vand til forældrene, og mælk til Lille Bøf, og så kørte vi til Monterey, hvor vi landede midt i et lokalt marked:

Det betød lækker mad til forældrene og nye hatte til Ronja, som iøvrigt nød at kunne følge med i det hele over kanten af barnevognen:

Far og fashionbaby på tur :-)

Nu er både Ronja og Søren gået kolde i hver sin seng, Ronja faktisk allerede i barnevognen på vej hjem fra markedet (håber dælme ikke det er morgen for hende igen kl 2 i nat!). Desværre betød det, at Ronjas tandkarriere er startet ud på noget af et skråplan uden nogen børstning af tandstumpen her til aften.. Sig ikke noget til hendes farmor og farfar :-)

Og nu vil jeg skynde mig at indhente de to syvsovere som er i drømmeland..

Hejhej fra Far, Fashionbaby og Helene