Huller i klipper og æblekage i paradis

USA er et land i naturens magt. Det mærker man i de store ørkenområder vi kører igennem nu. Ord som "wash" går igen tit. Vandløb kan være helt tørre men så med kort varsel ændres til vilde floder og veje vaskes væk. Derfor bliver der regelmæssigt gjort opmærksom på at man skal holde øje med regn. Ikke den regn der er lige over en, men den regn der evt. måtte komme over bjergene 30-40 kilometer væk.
Heldigvis er vi super heldige med vejret og Arches nationalpark er næste stop. Endnu en ørken, men i 2-3 km højde. Main attraction: en masse klipper der er af vind og vejr er hulet ud til ca 2000 forskellige formationer med huller i.

De lokale poserer gladeligt direkte under disse klipper, men vi holder os lidt på afstand. Dels fordi det trods alt er ørken og turen er lidt for lang med Ronja i bæresele, dels fordi sandstensklipperne ikke er super solide og der falder 150 tons stykker af engang imellem. Men det er meget meget flot og vores picknic indtages mellem 3 jordegern der kommer helt hen til vores fødder. Og nej, Søren, man må ikke fordre dem. Heller ikke med tomat.

Efter Arches går turen til Capitol Reef nationalpark. En af de mindre kendte, men et sted der viser sig at være så idyllisk at vi tager 3 overnatninger i en lille cabin med minikøkken og 2 soveværelser. Pga pladshensyn sover mor og far hver for sig og på skift med Ronja. Det er en mærkelig fornemmelse, men så kan mor i det mindste ikke snuppe dynen fra far i disse dage. En af de store seværdigheder i parken er de føromtalte "washes". Vi tager en køre/gåtur igennem en af disse og læser med omhu hvordan man skal være opmærksom på vejret og klatre op på noget højt hvis det begynder at lyde som om en jetjager er på vej gennem kløften. De første 300 meter stopper mor op ca 5 gange og synes bestemt der kommer en jetjager. Men nej, solen skinne og har skinnet alle steder i flere dage. Men det er nu også en smule overvældende med de tårnhøje klippevægge der rejser sig på begge sider af os. Vi er helt alene fordi vi kom tidligt afsted. Vi møder først de amerikanske turister på tilbagevejen og Ronja gør sin pligt og får de fleste passerende til at ignorere de flotte omgivelser pga hendes ustyrlige nuttethed.

Det mest fantasiske ved Capitol Reef er dog at der findes en lille mormonsk enklave inde i en lille dal beskyttet af høje klipper på begge sider. Et grønt og frodigt paradis midt i al den ørken vi er kommet igennem og de mormonske nybyggere såede en masse frugttræer da de slog sig ned i slutningen af 1800 tallet. Området er overtaget af staten i de senere år og er nu ren turistattraktion hvor man kan spise sig mæt i de frugter der er modne på det pågældende tidspunkt. Desværre er vi lidt sent på den og kan kun spise æbler. For 1-2 måneder siden var det abrikoser. Men så kan vi da få en hjemmebagt æbletærte, der indtages under træerne i det idylliske mormonske 'homestead'. Og det er dælme en god tærte - så god at vi totalt glemmer kameraet.
Den sidste dag i området bruges til total afslapning ved 'Fish lake'. En krystalklar sø i 3 km's højde hvor solen skinner og mor, far og Ronja kan ligge ved søbredden på tæpper og Voksi. Der er fuld af fisk i søen og 'Kit Carson' kunne ifølge legenden engang gå på vandet ved at træde på deres rygfinner.

Dagen afsluttes med en tur i den opvarmede pool med de nye badebleer, så Ronja kan få et dyp.

Og så endnu et billede af Ronja efter indtagelse af fast føde. Vi synes bestemt hun er blevet bedre til at spise uden at det hele falder ved siden af, men det kan tydeligvis ikke dokumenteres via billeder :(

..og Helene insisterer på at tilføje at hun fik klapperslange kage en af aftenerne. Og ja, det var med ægte Klapperslange.