Søren og en sæl som ligger til tørre :-)
Idag fortsatte vi så dyreekspeditionen, da vi kom forbi en koloni med sø-elefanter! Sådan nogle havde vi ikke lige set i naturen før, de var ret vilde:
Turen idag tog os ned langs kysten ad highway 1, det var en helt fantastisk smuk tur i et meget dramatisk landskab. Jeg tog en masse billeder, så stakkels Søren som kørte bilen også kan få set udsigten ;-) Går ud fra at vi skal bytte imorgen efter han har set det her:
Det er heller selvfølgelig heller ikke svært at hygge sig, når man kører i en bil som denne:
Den er så stor, at der er plads til både kufferter, barnevogn, og skiftning af ble i bagagerummet:
Vi er forøvrigt muligvis ved at have vundet over jetlaget og vendt vores døgn nu - i hvert fald var det først officielt morgen for Ronja kl 6.30 idag, og når vi stadig rammer sengen kl 9 om aftenen, er vi rimelig udhvilede på det tidspunkt :-) Hun tager det stadig i stiv arm at rejse rundt, og er ved at snakke os et øre af - samtidig med at hun øver sig i at gumle med den nye tand (så kommer hun så lidt til at ligne en gammel tandløs kone (med meget store kinder), men heldigvis kan forældre også se det søde i sådan noget)
Håber at I alle har det godt i Danmark..
Mange hilsner fra Helene og de to andre.
Kære turistfamilie. Sikke mange spændende ting I oplever. Fantastisk med natur og dyr. Jeg skulle måske genoverveje min modvilje mod at rejse til USA,hm!!!
SvarSletDet er godt gået af heksen, Ronja, med den ene tand ikke giver flere problemer med gnavpotteri og rød numse, som ssgtens kunne være tilfældet, når man får sin første tand.
Her er alt vel. I dag skinner solen for første gang i lang tid. Vinden har lagt sig og der er udsigt til helt sommerlige tilstande til familiecykelturen i morgen.
Kærlig hilsen til jer alle 3. Mormor
WOW, SØELEFANTER??!?! Fantastisk! Det er ret store dyr, ikke?
SvarSletHvordan ser man egentligt forskel på søløver og sæler? Er det noget med at søløver har små ører, og det har sæler ikke?
Sådan en smuk køretur. Helt episk. Ja, du må snart give shotgunpladsen (og her menes egentligt photo shoot-pladsen) til Søren, så han også kan nyde det lidt :-)
Så er Ronja da fint underholdt, med at forsøge at spise tanden? Synes det er så fint et instinkt, det dér med bare at forsøge at æde ALT, om det så er tand, kameradæksel, eller andres ansigter :-)
Fik I egentligt så set hvidhajen og klumpfisken?
Men det er lidt federe at se ting helt af sig selv ude i naturen, ikke?
Tak for dejlig update.
Kh Moster T
Mormor: Du kan fint gå igang med at genoverveje USA - der er rigtig mange storslåede naturoplevelser i vente herovre! Hav en rigtig god cykeltur med familien - hils fra os! Håber vejret holder!
SvarSletTherese: Jo, søelefanterne er rigtig store! Herovre kalder de dem elephant seals, og det er egentlig bare en forvokset, kæmpestor sæl (med en lang overlæbe :-)) Selvom hele dyret blævrede når de bevægede sig rundt, var de ret hurtige, og der var flere advarsler om at man skulle holde afstand og ikke ville kunne løbe fra dem på stranden.. Så vi blev pænt bag rækværket..
Og ja, man ser forskel på sæler og søløver på ørene, bl.a., men det er nu ikke svært ellers har jeg fundet ud af: en sæl er en lille fed klump som ikke er ret bevægelig, og en søløve er herresej og muskuløs og kan gå på sine forluffer :-)
Vi fik set både klumpfisken og hvidhajen, og en rigtig sej udstilling om søheste.. Akvariet var flot, men det er nu bare sjovere at se dyrene derude hvor de ikke er iscenesat.