På vejen fra Yosemite boede vi i en bed and breakfast vi havde fået anbefalet, og det var virkelig en oplevelse - et var et ældre par, som havde 4 værelser de lejede ud, i deres kæmpe hus ude i midten af naturen. Det føltes som om vi var gæster hos dem, dels fordi vi boede i et meget hyggeligt og ret 'hjemligt' værelse, og dels fordi vi spiste både aftensmad og morgenmad sammen med dem i deres køkken og med deres børn/svigerbørn som var på besøg. Og da vi så skulle køre derfra, fik vi da lige resterne fra det superlækre og overdådige morgenbord med, så vi havde til frokosten. Det må man da kalde gæstfrihed!
Ronja tager det stadig fint at være på farten, hvis ellers vi sørger for ikke at køre i bil sidst på eftermiddagen, så hun kan få strukket lidt ud og slappet af:
Bemærk Ronjas måde at slappe af på indvolverer konstant bevægelse, så end ikke et superkamera kan fange hende hænder og ben skarpt! I modsætning til moderen, som var utrolig nem at stille skarpt på.. :-)
Det var lidt mærkeligt at skulle forlade vestkysten - de 5 uger vi har brugt derovre er gået med lynets hast! Vi har oplevet en hel masse, og har også fået kørt en hel del. Jeg tegnede ruten i googlemaps, og den er på ca. 2800 miles, og ser sådan ud:
Idag er turen så gået med fly fra San Francisco til Washington D.C. Flyveturen gik fint, med den enkelte udfordring, at der ikke var noget puslebord på mini-flytoiletterne! Men det havde de vist prøvet før, for stewardessen kunne lige vise Søren hvordan han bedst placerede barnet ovenpå det lukkede toilet låg og skiftede hende der.. Jeg prøvede det også, og det kunne med lidt god vilje og en konstant hånd på barnet godt lade sig gøre (men man skulle ikke være meget større end mig, for at løbe ind i seriøse problemer når babyen har lort til kanten af bleen og synes at det er en fest at vende sig om på maven!)
Håber I alle har det godt derhjemme, og at det ikke er alt for meget efterår endnu? Vi nyder vejret herovre, og har indtil nu kun haft en enkelt dag med regn og to med overskyet vejr, så nu er vi spændte på, hvad vejret på østkysten har i vente til os..
Kære Alle,
SvarSletHåber I er kommet godt til Østkysten, har fået tilpasset døgnrytmen endnu en gang, osv?
Det kan godt være, at I synes at tiden flyver, men for os som går og savner jer, går den lidt for langsomt :-)
Jeg skal hilse fra Mormor og Morfar, de har det godt i Vietnam; får oplevet en masse, og suget lidt D-vitaminer til sig, inden de danske efterårsrealiteter igen rammer dem på onsdag.
For som Jakob skrev, så er det pludseligt blevet meget meget efterårsagtigt her, brrr...
Har fundet vinterjakken og tynde handsker frem, som en tiltrægt foranstaltning til cykleturerne.
Så jeg håber I har bedre vejr, selvom I kommer lidt nordligere nu.
Alle de bogstaver, som er markeret på kortet - er det steder, hvor I er stoppet?
Knus Mosteren
Hej Søs.
SvarSletNej, Ronjas døgnrytme er ikke tilpasset østkyst-tid endnu. Det virker som om det er sværere at tilpasse tiden 3 timer end de 9 da vi fløj til San Francisco. I aften troede vi lige at vi var heldige og Ronja lagde sig til at sove kl 8, men det var en stakket frist, for nu er hun oppe og FRISK (Og kl er 23 og Søren og jeg er IKKE friske på mere titte-bøh idag!).
Og ja, alle bogstaverne på kortet er steder vi overnattede - nogle af stederne flere nætter. Jeg er ikke så gode venner med googlemaps mere, for jeg har stadig ikke (trods 3 forsøg hvor hele kortet var lavet for derefter at forsvinde) formået at finde ud af hvordan man gemmer de waypoints hvor man har skrevet stednavnene ind, ejheller hvordan jeg loader kortet ind på bloggen så du/I ville kunne klikke på det og komme hen til google. Så ved godt at det ikke siger så meget når det bare er et bogstav, men magtede teknisk ikke mere på det tidspunkt - i det mindste kan man se en blå streg på kortet nu, og en kystlinje..
Knus, Helene