Vi har fået en ordentlig flyder af en amerikanerbil, og selvom det er en smule svært at få alt vores pikpak ned i bagagerummet efter at ha haft et bagagerum på størrelse med en balsali den bil vi havde på vestkysten, så er det en fornøjelse at sætte sig i et lædersæde, køre soltaget tilbage og skrue op for Åh-Abe musikken :-)
Det eneste der er en smule synd, er at V8-motoren ikke helt kommer til sin ret, og får lov at trække igennem på nogle overhalinger, for vi har simpelthen ikke mulighed for at overhale nogen - alle de andre kører nemlig død-stærkt! Og det er ikke fordi vi ikke kører det vi må, og Søren har da også formået at lave hjulspind ud fra en tankstation, bare fordi bilen kunne, men i forhold til på vestkysten, hvor alle overholdt fartgrænsen, så er vi vist de eneste der gør det her. Selv de megastore lastbiler suser forbi os, både indenom og udenom! Og det er en meget synlig forskel fra vest til øst - folk har simpelthen travlt!
Og på skrift ser det også lidt som om vi har travlt, for på 2 dage har vi rundet 5 stater: Kørte fra Washington D.C. søndag, gennem Maryland til Pennsylvania, hvor vi overnattede til idag. Idag har vi så været igennem New Jersey og overnatter lige nu i staten New York. Reelt har vi nu ikke bevæget os så langt i km. Og endnu kortere i miles, som både vejskilte og spedometer og nu også GPS'en kører på herovre. Til gengæld har vi nået at runde nogle vilde forskelle:
I Washington D.C. snusede vi til magtens centrum, og fik set Det Hvide Hus, Capitol Hill, Lincoln og Washington Monument og nogle af de fantastiske Smithsonian Museer:
Fra storbyens hurtigt snurrende hjul kom vi til den direkte modsætning: Amish Country i Lancaster, Pennsylvania, hvor vi kørte bag sådan nogen her:
Så her var absolut heller ingen brug for at trykke speederen i bund! Istedet tog vi den helt med ro, og fik set en masse små gårde, som lå smukt i landskabet, med dyr i foldene og hestevogn i gården.
Vi fik også handlet lokalt ind, på en gård som solgt ud af græskar-høsten (vi købte dog nogen hjemmelavet frisk æblejuice til frokosten, synes ikke rigtig vi havde plads i kufferten til græskar)
Det er et ret anderledes samfund Amish folket har skabt sig i Pennsylvania - de får i gennemsnit 7 børn (!), går kun i skole til 8. klasse, går traditionelt klædt, og bruger kun elektricitet i absolut nødvendige tilfælde. Og så bevæger de sig selvfølgelig rundt i hestevogne. Meget anderledes, og stof til eftertanke, at det kan lade sig gøre for dem at leve sådan, midt i nutiden USA!
Det var super spændende at se det hele, men også lidt svært at takle hvordan man skulle tale til dem og hvor anmassende man (vi) måtte være (ville vildt gerne spørge dem om en hel masse!) for selvom de så sådan ud, er de jo ikke ansatte på et levende museum.
De næste dage går turen nordpå, mod New Englands smukke skove i efterårsfarver. Vi har hørt at vejret er med os, for har hørt noget om at der er dage med regnvejr på vej, og selvom vi nu har nydt nogle dage med næsten varmerekord for årstiden på disse kanter, er vi bestemt ikke færdige med varme og godt vejr!
Hej Helene, Søren og Ronja
SvarSletHvor lyder det bare til at I har det fedt! Selvom jeg nu lige vil påpege, at vi ikke har fået nogle rejsebeskrivelser fra jer de sidste mange dage. Så I må til i gang med skriveriet, så vi herhjemme rigtig kan blive misundelige på jeres tur!
Herhjemme er det blevet efterår, dog skinner solen heldigvis de fleste dage, så det er stadig en fornøjelse at gå med barnevognen hver dag.
Erik vokser og vokser-dog stadig kun i længden. Det der med smilehuller på knæene osv, giver han ikke meget for;-)
Ellers så opdagede han sine tæer i sidste uge, så nu er de konstant i munden. Og hænderne har hele tiden travlt med at tage fat i alt, hvad der er inden for hans store radius. Så ja, der sker meget med ham.
I må have fortsat god vind i sejlene!
Hilsner fra Anders, Erik og Ea
Hej Ea, Anders og Erik.
SvarSletJa, der gik lidt lang tid fra sidste rejsebeskrivelse herovre fra, men nu er vi på banen igen, så I kan få inspirerende nyt herovre fra ;-)
Hvor dejligt at høre at Erik vokser og vokser, glæder mig til at se ham igen! Jeg tror bestemt at han har fat i den lange ende dér, ved at prioritere at vokse i længden, for det der med at være buttet er altså ikke kun et hit for babyer - f.eks. har Ronja ualmindelig svært ved at kunne have hendes temmelig tykke overarme i noget af det tøj vi har købt til hende herovre.. Hmrf! Hun har aldig været ret vild med at skulle have armene igennem bluser og bodyer, og nu, puuuha... Og hvor sødt at Erik har opdaget sine tæer og bruger hænderne også. Fagre nye verden! :-)